Ældre fra Omsorgcenteret De Tre Ege var med til at udsmykke plejehjem og aktivitetsrum under vejledning af kunstneren Xenia Michaelsen. Der blev malet et motiv med Jægerspris naturliv og seværdigheder, som Xenia har tegnet skitsen til.
Udsmykningen blev malet på tre store plader 320x150 cm. Der deltog over 20 ældre i workshoppen.
Der blev tegnet, malet, trykket og limet. Det tog tre workshop-dage at blive færdige.
Første dag malede vi baggrunden. Anden dag tegnede vi fugle, dyr, insekter og blomster og limede tegningerne på pladerne. Den sidste dag trykkede vi huse og dyr med hjælp fra skabeloner.
Det var en meget glædelig proces, hvor alle kunne bidrage.